Jennifer som har været hvalpetræner i Kreds 56 en del år har valgt at holde en pause.Jennifer har været en stor hjælp for vores hvalpehold og har formået at få mange små hunde sikkert og trygt gennem den første indlæring, så de har været klar til at tage udfordringen med at komme videre til næste hold. Der er en del som har fået lysten til at gå videre til prøver med deres hund, selvom de egentligt “bare” ville have lidt træning. Det skyldes helt sikkert Jennifers begejstring og entusiasme for træningen, og ikke mindst hendes gode måde at motivere hundeførerne til også at øve derhjemme. Jennifer har med sine træningsmetoder forstået at gøre træningen spændende og varieret, og har gerne taget på bytur med hvalpene så de også der kunne se noget nyt og spændende.

Bestyrelsen og BHU i Kreds 56 ønsker Jennifer al mulig held og lykke i fremtiden og forhåbentligt et på gensyn.

Charlotte Heltved
Formand
Kreds 56