Hvorfor skal min hund vaccineres?
Af dyrlæge Christina Brock
Når du vælger at få din hund vaccineret, er det for at beskytte den bedst muligt, hvis den skulle blive udsat for smitte med hundesygevirus, parvovirus, smitsom leverbetændelse, parainfluenza, leptospirose eller rabies.
Når hunden er vaccineret, mod en af de nævnte sygdomm danner den selv antistoffer imod den sygdommen. Jo højere indhold af antistoffer imod den pågældende sygdom, des bedre beskyttelse. En beskytende immunitet er et samspil imellem mængden af antistoffer i blodet og immunsystemets øvrige evne til at bekæmpe en sygdom (cellemedieret immunitet).
Hvis alle danske hunde var basisvaccinerede og derefter revaccineret efter gældende regler, ville beskyttelsen af alle hunde være bedre, end den er idag. Det er de imidlertid ikke, selvom det ville være en ønskværdig situation. Man kan desværre ikke beskytte hundene 100%, ved at vaccinere mod en given sygdom, men de fleste ejere ønsker naturligvis at beskytte deres dyr optimalt. Man kan ikke se udefra hvilke hunde, der er gode til at danne antistoffer, men dyrlægen ved hvilke faktorer som kan nedsætte immunforsvaret. Det er vigtigt at gøre sig klart, at hundens immunstatus/modstandskraft skal være høj, for at kunne modstå en eventuel smitte, også selvom hunden er vaccineret.
Udsættes den vaccinerede hund for en kraftig smitte med f.eks. parvovirus eller hundesyge, kan sygdommen derfor godt komme til udtryk. Man taler om at infektionen “bryder igennem”, men sygdomsforløbet er som regel ikke kritisk og ender derfor ikke dødeligt. Det er almindeligt kendt, at hvis en sygdom rammer en bestand med et lavt immunforsvar overfor den pågældende sygdom, får sygdommen et meget alvorligt forløb. Det kunne for år tilbage ses i Grønland, hvor en hel bestand af uvaccinerede slædehunde blev smittet med hundesyge. Alle hunde døde.
Der er 3 grupper af hunde, som skal vaccineres efter forskellige principper, nemlig hvalpe, voksne hunde og drægtige tæver.
- Hvalpe får antistoffer mod forskellige sygdomme igennem råmælk fra tæven, hvis denne er vaccineret mod eller har haft sygdommene. Disse antistoffer benævnes maternelle antistoffer. De maternelle antistoffer bevarer deres virkning i 8-12 uger. Efter dette tidspunkt i hvalpens liv, skal den selv til at danne antistoffer imod sygdomme i takt med at den udsættes for dem. Ved indførelse af en ny type vacciner for år tilbage blev det muligt at vaccinere hvalpe helt ned til 8-ugers alderen. Således er det muligt at beskytte hvalpen i den periode, hvor den overgår fra at have tævens antistoffer, til selv at skulle producere dem.
Hvalpe vaccineres altid med 2 vacciner med en måneds mellemrum. Det kaldes en basisvaccination.
Voksne hunde, som tidligere har været vaccineret, har ligeledes antistoffer imod den pågældende sygdom. For at sikre at hundene er beskyttet optimalt, skal dette antistofniveau fortsat ligge højt i blodet. Derfor revaccineres hunde mod sygdommene. Begyndende sygdomme, medicinering, race og alder har alle indflydelse på hundens evne til at danne antistoffer på et tilstrækkeligt højt niveau.
Tæver som skal have hvalpe, og som ikke er regelmæssigt vaccineret, bør vaccineres inden parringen, således at antistofniveauet kommer til at ligge højt på fødselstidspunktet. Når tæven er regelmæssigt vaccineret, ligger hendes antistofniveau højt på selve fødselstidspunktet, og der er derfor ingen anledning til at foretage sig noget yderligere for at beskytte de kommende hvalpe. Er tæven drægtig, men ikke regelmæssigt vaccineret, bør den vaccineres ca. 1 måned før fødslen. Det giver den bedste beskyttelse af hvalpene.
Hvor længe holder en vaccination?
Hunde reagerer individuelt på en vaccination, bl.a. på grund af deres forskellige immunstatus. Mængden af antistoffer i blodet falder efterhånden, som tiden går. Derfor vil nogle hunde være beskyttede i kortere, andre i længere tid. For at vide med nogenlunde god sikkerhed om den enkelte hund kan vaccineres med længere intervaller, er man nødt til at måle antistofniveauet i blodet. Problemet er dog, at ingen kender det sande svar på, hvornår en hund er fuldt beskyttet. Ved kliniske afprøvninger fastsættes en grænseværdi, men man kan godt forestille sig, at et smittepres kan blive så stort, at selv hunde med et højt antistofniveau, kan smittes med den pågældende sygdom. Derfor er det utroligt vanskeligt at forudsige, beskyttelsen ved en given antistof-værdi.
Hvert år ses tilfælde af parvovirusdiarre fordi der i Danamrk findes en bestand af ikke-vaccinerede hunde, som er smittespredere. For få år siden, var der ligeledes udbrud af hundesyge flere steder i landet. Det er bl.a. alle disse ikke-vaccinerede hunde samt de vaccinerede hunde, der er dårlige til at danne antistof, som betyder at vaccinerede hunde udsættes for smitte.
De svenske og norske myndigheder har fastsat et minimumsindhold af antistoffer mod rabies i blodet på de hunde som får indrejse tilladelse til Sverige og Norge. Her skal indholdet af antistoffer mod rabies bestemmes forud for indrejsen. Nogle hunde har på trods af regelret vaccination ikke dannet tilstrækkelige antistoffer.og får derfor ikke indrejsetilladelse. Dette skyldes i høj grad et lavt immunforsvar hos den pågældende hund.
Det ville være ønskeligt, hvis man kunne foretage en rutinemæssig undersøgelse af indholdet af antistoffer imod de sygdomme der vaccineres imod, således at den enkelte hunds status kunne måles i forbindelse med sundhedseftersyn. Disse undersøgelser er endnu ikke tilgængelige i DK.
Følgende forhold vil have indflydelse på hundens immunstatus, og derved på dens evne til at danne tilstrækkelige antistoffer. Der vil imidlertid være
Hundens alder er væsentlig, hvalpe og unghunde i vækst samt ældre hunde har et nedsat immunforsvar.
Hundens fodring betyder meget for hundens sundhedstilstand. Hunde som får ernæringsrigtigt kost, vil have bedre forudsætninger for at danne tilstrækkelige antistoffer.
Hundens helbred og medicinering har stor indflydelse på immunstatus.
Den årlige sundhedsundersøgelse
De fleste hunde får foretaget en årlig sundhedsundersøgelse. Ved denne undersøgelse gennemgår dyrlægen hundens sundhedsstatus systematisk. Dyrlægen får ved denne lejlighed mulighed for at stille spørgsmål om hundens almenbefindende, medicinforbrug, sociale aktivitet som f.eks deltagelse i konkurrencer og udstillinger.
De fleste sygdomme erkendes ved denne undersøgelse tidligt i sygdomsforløbet, fordi dyrlægen er opmærksom på de sygdomme, som er typiske for netop din hunderace.
Sundhedsundersøgelsen inkluderer:
Hundens øjne: øjnenes form undersøges, øjenlågenes udformning og evt. tåreflåd undersøges
Hundens ører: hundens ører efterses for betændelse og mider, og øreflappen undersøges for f.eks sår og hårløshed.
Hundens mundhule: tænder, tandkødet og tandstensbelægninger undersøges
Hundens lymfeknuder: de lymfeknuder, der ligger under huden, mærkes igennem for at afsløre, om der er infektion i bestemte områder i kroppen
Hud og hårlag: her gennemgås pelskvaliteten. Desuden undersøges for skæl og sår. Undersøgelsen afslører ligeledes utøj, herunder lopper
Hundens ben og poter: leddene bøjes igennem for at afsløre slidgigt og poterne gennemgås for sår og betændelse
Dyrlægen lytter på hjertet
Dyrlægen mærker bughulen igennem for at afsløre, om hunden har smerte. Ofte spørges til hundens afføring og urin
Dyrlægen spørger til hundens æde- og drikkelyst. Selv små ændringer i æde- og drikkelysten kan være symptomer på lidelser. Det er vigtig at afgøre, om den er forøget eller nedsat
Hundens kønsorganer: dyrlægen spørger ved tæverne om løbetider, og ved hanhunde om f.eks. forhudsbetændelse
Blodprøver udtages udtages når det er nødvendigt.
På baggrund af denne undersøgelse, rådgiver din dyrlæge dig om, hvilke vaccinationer din hund har behov for. Denne vejledning tager højde for din hunds almene sundhedsstatus, der kan give et fingerpeg om hundens immunstatus, dens alder, dens race og dens sociale færden. Når hunde vaccineres i forbindelse med den årlige sundhedsundersøgelse, er det vigtigt at understrege, at det kun er raske hunde, som kan vaccineres.
Hvor ofte skal min hund vaccineres?
Hvalpe kan vaccineres fra 8 ugers alderen. Alle hvalpe skal vaccineres minimum 2 gange med 4 ugers mellemrum. Det er almindeligt brugt at vaccinere hvalpe i 12 og 16 ugers alderen.
Der har i nogle år været debat om intervallet for de efterfølgende revaccinationer. Det har hidtil været de øverste danske veterinære myndigheders anbefaling at revaccinere en gang årligt. Dette har været fastlagt udfra kliniske afprøvninger samt henvisning til undersøgelser af hundes antistofniveau 1 år efter sidste vaccination.
Udenlandske og danske studier har vist, at op imod 1/5 af hunde, som lever et normalt liv, og som er kommet til den årlige revaccination, havde ikke den forventede mængde antistoffer i blodet, og var derfor ikke tilstrækkeligt beskyttet imod de pågældende sygdomme.
Forudsætningen for at man kan ændre revaccinationsintervallerne er, at vaccine-producenten foretager en kontrolleret klinisk afprøvning, som kan dokumentere at vaccinens effekt holder længere end et år. Sådanne kliniske afprøvninger er netop afsluttet for 2 vacciner, mod parvovirus og hundesyge, hvor effekten kan holde i 2 år.
Det er utroligt vigtigt at forstå, at de hunde som har indgået i disse afprøvninger, alle har været i stand til at danne tilstrækkelige mængder antistoffer. Der vil imidlertid være hunde med varierende immunstatus, som færdes i almindelige hundemiljøer, der ikke vil være optimalt beskyttede, såfremt intervallet forlænges. Hundens miljø spiller nemlig en væsentlig rolle, når man skal vurdere den enkelte hunds risiko for at møde de pågældende sygdomme.
Eksempler på miljøer med højt smittepres er:
Kenneler; ofte er der en livlig aktivitet med parringer eller nye avlsdyr. Drægtige tæver har generelt en lavere immunstatus end ikke-drægtige tæver.
Hundepensioner; mange hunde fra forskellige miljøer bringes under samme tag. For nogle hunde er dette i sig selv en stresspåvirkning, der kan have indflydelse hundens forsvarsmekanisme.
Offentlige områder, f.eks hundeskove, parker og lign., er typisk et sted for øget smittepres. Ofte kommer mange hunde i løbet af en dag: hundene har direkte kontakt og leger sammen. De snuser til hinandens afføring og da ikke alle hunde er tilstrækkeligt vaccinerede, vil dette medføre en væsentlig smitterisiko.
Lokale epidemier af f.eks. parvovirusdiarre eller hundesyge.
Udstillinger; er vigtige i avls sammenhæng, men da mange hunde bringes sammen er det ligeledes et velkendt problem at sygdomme florerer et sådant sted.
Stævner, væddeløb og hundeslædekonkurrencer: hundene bringes sammen fra nær og fjern for at afholde store konkurrencer, hvor hundene forventes at yde det optimale. Disse hunde er særligt udsatte, fordi de fysisk arbejder meget til prøverne, ofte har kørt over længere afstande og er stressede i fremmede omgivelser.
Jagter; mange hunde deltager i mange jagter i løbet af en jagtsæson. Udover at være i kontakt med mange forskellige hunde, arbejder dyrene meget. Denne stress påvirkning af kroppen kan have indflydelse på hundens immunstatus.
Ferie, hvor hunde møder andre hunde med ukendt vaccinationsstatus. Endvidere udsættes hunden for andre infektioner, som kan afvige fra dens eget geografiske område. Dette er yderligere forstærket af hunde oftere medbringes på tværs af landegrænser.
Dyreinternater og hundeformidlinger; her bringes hunde af ukendt herkomst sammen. Ofte har hundene været forsømte eller herreløse i et stykke tid, og har derfor en meget lavt immunforsvar.
- Det er også vigtigt at understrege at hunde som rejser til Norge og Sverige, skal vaccineres årligt med den kombinerede vaccine mod hundesyge, parvovirus , leverbetændelse og leptospirose. Derudover skal de som hidtil vaccineres årligt mod rabies.
- Er der risiko i forbindelse med vaccination?
Normalt er der ikke nogen risiko forbundet med selve vaccinen. Der vaccineres mange hunde hvert år, og meget få hunde udvikler alvorlige komplikationer. Det er vigtigt at skelne mellem meget lette bivirkninger, som kan forventes, og så de egentlige komplikationer.
Lette, forventelige bivirkninger er: Den hyppigste reaktion på vaccinen er, at nogle hunde, specielt hvalpe, reagerer med træthed den dag, de er blevet vaccineret. I løbet af en dags tid er de dog som regel sig selv igen.
Egentlige komplikationer: Meget få hunde er allergiske overfor vaccinationen. Hundene reagerer ikke overfor selve vaccinen, men derimod overfor det bærestof, som vaccinen indeholder, også kaldet adjuvansen. Disse hunde udvikler indenfor et kort tidsrum, som regel under 10 minutter, anafylaktisk chok overfor vaccinen. I de tilfælde er det vigtigt at komme tilbage til dyrlægen så hurtigt som muligt, så man kan behandle hunden mod anafylaksis.
Disse meget sjældne tilfælde med komplikationer skal sammenlignes med de omfattende kvaler og sygdomme, som en uvaccineret hundebestand skulle gå igennem, hvis man ikke valgte at benytte denne forebyggende behandling.
Du skal kontakte dyrlægen, hvis…
du lige har overtaget en hvalp, som skal have sin første vaccination. Dyrlægen vil i den forbindelse lave en grundig sundhedsundersøgelse. Første vaccination kan foretages fra 8-ugers alderen. Hvalpen skal have en basisvaccination, som består af 2 vacciner inden hvalpen er 16 uger.
din hund skal have foretaget et årligt sundhedseftersyn, og du i den forbindelse ønsker at rådføre dig med din dyrlæge om vaccination. Det er vigtigt at du til denne sundhedsundersøgelse opgiver så rigtige oplysninger som muligt om hundens sociale liv og ændringer i dens almentilstand.
du skal til Sverige eller Norge, for hunden skal vaccineres mod leptospirose og rabies ca. 5-6 måneder før du regner med at rejse, hvis det er første gang, du skal af sted. Derefter skal du overholde et revaccinationsinterval på højst 1 år.
du skal til f.eks. Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien eller Italien, for hunden skal foruden sine almindelige vaccinationer også vaccineres mod rabies minimum 30 dage før afgang.