23. august 2009

 

Lørdag den 22. august 2009
var der prøve i kredsen,
10 hunde samt dommer Helle Priess stillede op,
9 SPH1 og en BHP1.
Vejret var med os da vi startede med at lægge spor om morgenen,
op af dagen blev det varmere, men det blæste en del så det var ok hunde vejr.

 
De 10 hunde der var op:  
Bhp1.  
Jette Andersen m/ Hajens Fregne 249 point
SPH1:  
Randi Salzwedell m/ Rowicks Falk 60 point
Svein Andersen m/Rowicks Gut 52 point
Hanne Bergholdt m/ Rowicks Kiri  87 point
Jan Herneth m/Jordemoderhusets Dixie 88 point
Mona Larsen m/ Team Quindi’s Enya a true Star  2 point
Mona Larsen m/ Team Quindi’s Asterix  87 point
Anni Simonsen m/ Lærkbo’s Dixie  83 point
Jørgen Nielsen m/ Hvolbæks Demi 30 point
Karin Jørgensen m / Korskildes Kathrine  70 point
   
Et stort tillykke skal lyde til alle.
Karin Jørgensen
 

       

Lidt fra en deltager

Lørdag d. 22 august afholdte vi en prøve i kredsen. Jeg havde i lang tid gerne villet til en Sph1 med Kathrine, men da hun ikke var gammel nok
 (hunden skal være 18 mdr.) ja - så jeg måtte jo pænt vente.

Jeg havde spurgt Jan Herneth om han ikke ville lave en prøve når Kathrine var gammel nok, og det blev så denne lørdag hvor Kathrine var 18 mdr. og 2 dage.
Da jeg tilmeldte mig for et stykke tid siden var det jo ikke noget problem, man var jo en helvedes karl, men pludselig var dagen kommet,
så var lidt af det sjove gået af fløjten.

Jeg mødte lørdag morgen kl. 06.00 på spormarken sammen med Tommy – Kim og Jan, vi skulle lægge spor til de andre.

Set i bakspejlet var det nok meget godt, at jeg skulle lægge spor til de andre, for så var jeg jo nød til at lægge mine nerver lidt i baggrunden,
for dem var det fandeme mange af. 

Jeg skulle op som nr. 2, så jeg skulle tidligt i gang heldigvis.
Nu er det sådan med Kathrine!  man kan aldrig være helt sikker på hvad der sker! jeg vidste kun at hun kunne godt gå det spor, men hun kunne også finde på mange andre mærkelige ting på turen rundt, så det var spændende.

Men vi startede og hun gik bare, jeg skal lige huske at sige at, der er fandeme langt ud til hunden når man skal gå i 10m linen !! det føles jo som 50 m.
men jeg må sige at hun klarede det godt,
vi havde et par volter på vejen, hun kunne ikke lige finde de godbidder der plejede at være der, så det kunne jo være at de var lidt ude til højre eller måske til venstre. 

På en af sine volter opdagede hun så lige dommeren, og ih guder Kim var bag ved hende, så alle var samlet, og så kunne hun godt gå videre.

De første par knæk klarede hun flot, og den første genstand også fint, da hun nåede halvvejs gennem dette kilometer lange spor
(hold kæft det er langt sådan et spor) begyndte hun at blive træt kunne man se, men hun kæmpede videre.
Da vi når det sidste knæk inden vi skal over vejen, der er hun meget træt og går ud over knækket, og så stopper dommeren os.

Men selv om vi manglede et knæk, en vejoverførsel samt sidste genstand, så får vi alligevel 70 point, så det var en stolt – glad og lettet  hundefører der gik fra sporet, med sin lille sporhund på kun 18 mdr.

Så jeg vil hermed sige tak til dem, som har hjulpet mig med at komme så langt, det var en stor dag for mig.

Hilsen
Karin og Kathrine.

 

Billeder fra dage