26. juni 2017

Efterskrift

Billedresultat for sol

Sommerfest i kreds 56, 2017
Som mange gange før slutter vi sæsonen af med en sommerfest. 12 glade mennesker mødte op og grillen var tændt.
Alle havde medbragt en ret og igen var der rigelig med mad.
I år var det en tre retters ”menu” hvor forretten var leveret af Sussi, en meget hemmelig opskrift som har været i familiens eje i mange år.
 
Der efter gik vi i gang med at grille det medbragte kød og spise alle de gode salater, i mange varianter.
Det var så blevet tid til at røre sig lidt.
Første leg skulle vi spille kegler med en bold i en strømpebuks, som blev hevet ned over hovedet.
Det var ikke helt let at svinge bolden så den ramte keglerne.

Efter det spillede vi kongespil.
Da der var fundet et vinderhold, var det tid til kaffe og kage.
Både Betina og Rasmus havde kage med så den søde tand blev dækket godt ind.

Gennem hele aftenen blev der talt og grinet, fortalt gamle historier og sandheder med modifikationer.
 
Alt i alt en rigtig hyggelig og afslappet aften i gode menneskers selskab.
Tak for jeres deltagelse og hjælpsomhed.


/Festudvalget   
Betina og Charlotte