27. november 2017

Billeder/tekst fra dagen
klik her

Julefrokost kreds 56  

 

Så skal vi atter til at julehygge.
Vi begynder julehyggen med
julefrokost den 25. november 2017,
kl. 17.00 i klubhuset
hvor vi skal have noget godt at spise og hygge med hinanden.


 

I år vil menuen komme ude fra og vil være en traditionel julefrokost menu.

Ø Hvide sild, Karry sild

Ø Lune fiskefileter

Ø Gravad laks

Ø Roastbeef

Ø Flæskesteg

Ø Hønsesalat

Ø Tarteletter

Ø Skinke

Ø Mørbradbøffer

Ø Æg/tomat

Ø Ost

Ris a la mande
 
 


Ikke en julefrokost i kreds 56 uden Amerikansk lotteri,
med fine, gode og ikke mindst uundværlige gaver.
Husk kontanter.

Mød frisk op kl. 17.00
og tag gerne påhæng, vedhæng, ophæng, udhæng, forhæng og overhæng med.

Prisen pr. person uanset alder og køn er 200 kr. som betales på dagen.

Drikkevare kan købes til sædvanlige billige priser.
 

 
 


Tilmelding sker på tilmeldingsseddel som er ophængt i klubhuset og skal ske

senest torsdag den 16. november kl. 21.00.
 
Det er også muligt at kontakte festudvalget for tilmelding.

På snarlig julehilsen
Festudvalget

Charlotte og Betina


 


Lidt billeder fra en hyggelig julefrokost

Det var en våd og regnfuld aften..............

Kl. 15.30 mødte julefrokostudvalget op og gik i gang med at rykke borde rundt samt få dækket op til de tilmeldte.
Alt gik efter planen og det hjemmelavede mad blev tilrettet på fade.
Så manglede vi bare resten af maden som var bestilt ude i byen.
Vi havde talt om at vi skulle holde øje med bilen så den ikke kørte ned til klubhuset da der var meget vådt og vi var nervøse over om den kunne komme op igen.
Pludselig holdt den så nede ved klubhuset, og sad selvfølgelig fast.
Først prøvede vi at skubbe ham fri, så lagde vi brædder under dækkene men der var ikke noget der virkede.
Så den slukørede chauffør måtte vente 45 min. før der kom en og trak ham fri.

Men maden var kommet og jule glade gæster var mødt op.

Vi lagde ud med sild, fiskefileter, laks, æg med rejer og ikke at forglemme snapsen.
Hele 7 forskellige slags som Poul, Lisbeth og Lulu sponsorerede. Gunner gav den første jule øl som traditionen byder.

Så var det tid til de lune retter, flæskesteg, skinke med grønlangkål, mørbradbøffer og tarteletter samt lidt kold roastbeef, og hønsesalat.
Nå ja her fungerede snapsen også ganske fint.

Sussi, Helle og Betina tog frivilligt opvasken, måske Bjarne følte sig lidt snydt, men han kan jo få den næste år.

Så var det tid til at få de sidste retter.
Ris a la mande og ost, heldigt med osten for der kunne man jo også drikke snaps til.
Kate fik mandlen og mandelgaven, blev dog snydt for et kys.

Tiden var inde til at kaffen og Betinas hjemmebagte småkager kom på bordet og det STORE amerikanske lotteri skulle løbe af stablen.
Købelysten var stor og Jeannette måtte dele med os andre.
Numre blev trukket og gaver delt ud, igen i år var der glæde over de fine ting som man (næsten) ikke kan leve uden.

Her efter var der hygge for resten af aftenen.

En super hyggelig og glad aften med hundevenner og påhæng.
 

Vi begynder med alt godt fra havet

Charlotte ryster posen og drikker kaffe
 

Betinas hjemmebagte småkager

Gunner vinder den første gave

 

Alle lytter på Charlotte bare ikke Bjarne

Bjarne viser Helle noget spændende

Søren hygger med maden

Jeannette

Er hun stadig sulten

Flere der lytter på Charlotte

Mætte og tilfredse

Kate fik mandlen

 

Mon Jennifer synes Søren er lidt kedelig