01. marts 2005
 

Kreds 56 startede i det små i 1982, da nogle Præstø-medlemmer af Kreds 8, Haslev syntes, at det var lidt rigeligt langt at køre for at træne hund. 
Mulighederne for en lokal kreds under Schæferhundeklubben for Danmark blev undersøgt, og den 29. april 1982 blev der afholdt stiftende generalforsamling i Kreds 56, Præstø.

Kredsens første træningsplads lå i en nedlagt grusgrav i Hastrup, ikke ret langt fra vores nuværende plads, og det første klubhus var en udrangeret campingvogn. 
Selv om pladsen var trang kunne de fleste medlemmer være i "klubhuset" på én gang, og til Sct. Hans-festen 1983 kunne omkring 25 deltagere klemme sig sammen i den ikke særlig store campingvogn. 
Det største problem var faktisk, når én skulle på toilettet, for hvis vedkommende sad bagest i vognen, måtte alle de andre også ud for at give plads til den trængende. 
Snart måtte vi dog erkende, at pladsen i campingvognen var for lille, og der blev efter nogen overvejelse købt et lille, ældre og temmelig brugt sommerhus.

Desværre stod dette sommerhus på Enø, og da tranportvognen med huset nåede til broen ved Enø, var huset for højt og kunne ikke komme under! 
Tilbage igen og save taget af! 
Til sidst blev alle genvordighederne dog overvundet, og huset blev placeret på træningspladsen. 
Vinteren 83/84 var imidlertid meget våd, og da huset var blevet placeret i en lavning, skulle vi faktisk svømme for at komme ind i klubhuset. 
I hvert fald indtil frosten satte ind, så vi kunne gå på isen. I begyndelsen af 1984 blev vi med meget kort varsel sagt op, og bestyrelsen begyndte en hård kamp for at finde en ny plads.

Fra den 1. marts 1984 fik vi et 5-årigt lejemål med Amtet på Danmarks bedst beliggende træningsplads i skoven bag Evensølund (det nuværende Tokai). 
Vi fik flyttet vores hus (denne gang til et tørt sted), og indrettet vores plads, som om vi skulle blive der i al evighed. 
En forlængelse af lejemålet tog vi kun som en formalitet. 
Pladsen havde alt, hvad der med rimelighed kan forlanges af en træningsplads. 
Et plant område af tilpas størrelse omkranset af skov og beplantning - og ingen naboer! 
Det eneste minus var den lange tilkørselsvej gennem skoven, som kom til at koste os et utal af arbejdstimer og mange læs fyld af forskellig art.

Omkring 1988 blev Evensølund solgt til Tokai, og vores dage var talte. 
Officielt skulle vores træningsplads inddrages som erstatningsareal til skovbeplantning. (Denne mulighed var faktisk nævnt i vores kontrakt). 
Uofficielt brød Tokai sig nok ikke om at have en Schæferhundeklub i "baghaven". 
Vi kæmpede bravt for at beholde vores plads og lavede endog en storstilet demonstration med hunde ved et byrådsmøde. 
Men intet hjalp! Ud skulle vi! Det eneste positive vi opnåede var en forlængelse af lejemålet til og med juli 1989 ( i stedet for marts 1989).

Så var der endnu en gang panik i bestyrelsen. 
Vi havde ingen træningsplads. 
Denne gang var det vores plan, at vi ville have en plads, hvor vi ikke kunne smides ud fra - vi ville købe vores egen træningsplads! Gennem et års tid blev der kigget på mange grundstykker, og mange ideer blev vendt og drejet. 
Efter mange overvejelser besluttede vi os for vores nuværende træningsplads i Dyrlev, som dog på det tidspunkt havde et noget andet udseende med store huller og bakker. 
En bulldozer glattede pladsen ud, men terrænet viser desværre stadig, hvor der var et stort hul.

Papirarbejdet vedrørende køb af plads var nær ved at tage livet af os. 
Der var næppe det kontor i kommune, amt og stat, der ikke var involveret i vores "kæmpeprojekt" af træningsplads. 
Men når nu det hele er kommet på afstand, er det dejligt at vide, at hele herligheden er vores, og der ikke kan komme nogen og smide os ud. 
Vi er - om ikke den eneste - så én af de få kredse i landet, der ejer deres egen træningsplads. 
De fleste andre kredse har et "afhængighedsforhold" til deres kommune, som pludselig kan resultere i usikkerhed omkring deres videre benyttelse af træningspladsen samt i mange tilfælde også begrænsninger i brugen af pladsen. 
(Mange kredse må derfor kun træne på bestemte dage og tidspunkter).

Som medlem af Kreds 56 er du medejer af vores plads!!!

Hvad er en træningsplads uden klubhus? 
Vores gamle klubhus fra pladsen ved Evensølund kunne ikke klare en flytning til, så det blev skilt ad, og de bedste materialer blev gemt. 
En del er brugt til agilitybanen, og en del til vores redskabsrum. 
Efter nogen søgen lykkedes det at finde et velegnet sommerhus, der ville kunne bruges som klubhus. 
Huset stod i Jyllinge.

Denne gang skulle vi ikke under nogen lave broer, men til gengæld skulle vi transportere et vogntog med en samlet bredde på ca. 5 meter ud fra et sommerhusområde, hvor ingen af vejene var mere end højst 4 meter brede. 
Så vidt jeg husker tog det os ca. 3 timer at køre de omkring 500 meter. 
Da vi endelig forlod sommerhusområdet, havde vi klippet hække, knækket brønddæksler og fældet træer så det hele nærmest lignede en slagmark. 
Hvis vi en anden gang skal købe sommerhus, så tror jeg, at vi skal holde os fra Jyllinge. 
Derefter gik turen uden problemer, og vi fik sat huset op på pladsen. 
Det blev sat sammen igen (vi havde måttet save det midt over for at kunne flytte det), vægge blev fjernet og indboet solgt på en intern auktion. 
Derefter byggede vi den overdækkede terrasse og huset var klar til brug som klubhus.

Da vi i nogle år havde sundet os økonomisk oven på denne udskrivning (samlet pris ca. 100.000 kr.), 
var tiden kommet til det næste projekt, nemlig at få indlagt elektricitet i huset. 
Det var helt behageligt at slippe for at høre på en generator, der kørte på fuld kraft i den mørke tid. 
Endvidere gav det os mulighed for at lave lys på træningspladsen, en ting som den gamle generator ikke var stor nok til at klare.

Tiden går, og i 1996 begyndte vi så småt at se i øjnene, at enten skulle vi lave en gennemgribende renovering af vores klubhus, eller også skulle vi se os om efter noget nyt. 
Sådan var situationen i foråret 97, da vi pludselig nærmest faldt over en kontor-pavillon på 40 m2. 
Den var i særdeles fin stand og til en rimelig pris. 
Da beslutningen var taget, gik vi straks i gang. 
Efter nogle, desværre forgæves forsøg på at sælge det gamle hus, blev det foræret væk til Vordingborg Modelflyveklub, som stillede med mandskab til nedrivning, og efter en uge var det gamle hus fjernet, så vi kunne begynde arbejdet med at sætte vores nye klubhus op. 
Selve opsætningen af huset gav ikke de store problemer, men det tog faktisk det meste af både sommeren og efteråret at indrette køkken, male og ikke mindst få færdiggjort den nye terrasse.

Det næste punkt på vores ønskeseddel hedder vand og kloak. 
Når dette mål er nået, er jeg sikker på, at Kreds 56 har et klubhus, der vil leve op til sit formål de næste 10-20 år.

Benny Hilskov