05. oktober 2012

Kreds 56 Præstø inviterer til medlemsaften - Tirsdag den 18. september

Foredrag med dommer Lene Carlson:

Sted: Klubhuset, Dyrlevvej 24B, Dyrlev 4720 Præstø

Så prøver vi igen, denne gang tirsdag den 18. september kl. 19.30, emnet bliver det nye

prøveprogram og bedømmelse. Alle er velkomne til at stille yderligere spørgsmål denne aften.

Derfor arrangerer vi fællestræning fra kl. 18.00 til 19.00 for alle under ledelse af klubbens trænere.

Fra kl. 19.00 til 19.30 serverer køkkenet aftensmad for tilmeldte, se menuen tavlen, samt

tilmelding i klubhuset.

På klubbens vegne

Jan Herneth, email volley@herneth.dk


Evaluering:

Tirsdag den 18. september kom brugshundedommer Lene Carlson forbi kredsen, mest fordi vi denne dag havde inviteret hende til, at fortælle om det nye IPO program. I dagene op til arrangementet havde jeg forsøgt, at lytte lidt på vandrørene om, hvor mange havde lyst og vil afsætte tid til denne lidt teoretiske aften. Vil vi sidde 5 personer eller skulle jeg kontakte vores nabokredse for at lokke flere til?

Lad mig blot konstaterer, at medlemmernes interesse overvældede mig positivt. Vi måtte sætte flere stole frem så alle kunne sidde på verandaen for at se og lytte til Lenes oplæg. Lidt henne i foredraget blev stemningen mere frigjort og spørgsmålene kom frem.

Jeg håber, de fremmødte fik noget konstruktiv med hjem som de kan bruges i deres daglige træning frem mod en prøve, og måske bedre kan forstå deres trænere, når de bliver vejledt om dit og dat.

Vi fik også indblik i den måde, en dommer bedømmer de enkelte momenter og giver prædikater i forhold til prøvens niveau. En fejl vurderes naturligvis forskelligt efter prøvens sværhedsgrad.

Selvom der er 100 point for en disciplin (spor/lydighed/forsvar), skal man opnå 70 point for at bestå. Pas derfor på, ikke at sætte den personlige overlægger urimeligt højt. En prøve med samlet prædikat god (G) 80 – 89 point er både bestået og et flot resultat. Konkurrencer er selvfølgeligt noget andet.

Medlemmerne fik også set personen bagved rollen som dommer, en person som forstår, ser og lytter til hundeførernes nervøsitet og bedømmer deres præstation, ud fra nogle objektive kriterier de oplever på dagen. For at blive brugshundedommer skal de selv uddanne og fremføre hunde, så de har alle oplevet det i deres tid. Flere af klubbens dommere er stadig aktive hundefører.

Hvis medlemmerne har ris eller ros til arrangementet, kan alle henvende sig enten til undertegnede eller bestyrelsen, for at vi kan blive bedre og dygtigere i fremtiden. Har du et emne, du kunne tænke dig og som har almen interesse for klubmedlemmerne, så kom endelig frem. Så vil vi kigge på det.

Tak for medlemmernes opbakning, tak til Lene for hendes tid og engagement for hundesporten.

Husk - at lege med din hund hver dag, den har kun dig.

Odessa og Jan