10. september 2017

Arbejdsdag i kreds 56

Lørdag den 09. september 2017
kl. 09.00,
skal vi have arbejdsdag i kredsen.


Der er følgende opgaver som skal ordnes:
  • På dagen skal vi have ordnet følgende:
  • Ordnet trin foran klubhuset
  • Ordnet tagrende på bagsiden at skuret
  • Låge til hvalpegården skal repareres
  • Se om vi kan få jævnet jorden, hvor busken var, den nye indgang ved bom
  • Slået græs, trimmet græsset ved skjul og klubhus m.m
  • Beskåret træer og buske.

    Listen er ikke endelig. ;-)
    Der vil blive sat en tilmeldingsliste op i klubhuset,
    hvor det også er muligt at skrive hvilke redskaber man kan medbringe.
    HUSK at det er vores kreds,
    og ved fælles hjælp bliver den et bedre sted at træne hund.

    Vel mødt
    Pladsudvalget
     


Fra arbejdsdag:

Så kom dagen hvor vi skulle have arbejdsdag.
Formiddagen tegnede til at blive i tørvejr, og vi håbede at vejrguder ville være med os resten af dagen.
Sådan skulle det så ikke blive.

Desværre var der ikke mange som havde meldt sig til at deltage, på trods af at dagen har været annonceret længe,
og alle har haft tid til at planlægge at komme og hjælpe til at gøre vores kreds fin og et godt sted at træne.
Men atter en gang var det de tapre tinsoldater som mødte op.

Vi begyndte med morgenmad som Susanne havde sørget for,
straks efter gik alle mænd og kvinder i krig med opgaverne.
Betina og Maluue måtte opgive at få rødderne fra busken fjernet ved den "nye" indgang ved bommen,
Den sejlivede rod tog livet af Betinas spade, som knækkede.

Gunner og Søren knoklede på at få vores traktor til at køre og det lykkedes for en tid.
Stig kom til hjælp og efter lidt roden og pilleri kom der gang i den og græsset kunne blive slået.

Kate, Erik og Bjarne gik i krig med at beskære træerne og buskene, mens Ernst fik læst/kigget dagens reklamer og aviser igennem,
Susanne ordnede i skuret og jeg fik ordnet lidt inden for i skabe og på hylder.

Ved et` tiden havde Susanne sørget for grillpølser, efter bestilling fra Jeannette, som så var blevet kaldt på arbejde.
Men som ved et trylleslag stod Jeannette i døren og fik sin længe ventet grillpølse.

Det var nu blevet regnvejr men det hindrede ikke i at vi gik i krig med det sidste.
Det sidste græs blev slået og kanter blev trimmet, skuret ved lokummerne var ryddet så bænkene kunne komme i tørvejr
og være klar til maling til foråret, risten foran døren blev gravet frem og en del andre ting.

Stereo anlægget skulle sættes på plads og den sidste højtaler sættes op, Jeg kunne høre en raslelyd fra den,
Jeg rystede og rystede og rystede, ud kom en ordentlig bunke hundemad, lidt blade fra en kunstig blomst og noget plastik samt en mængde muselort.
Desværre for musen så blev dens vinterforråd opdaget.

Vi sluttede dagen af med kage fra Susanne og Maluue og tog den sidste oprydning.

Tak til Kate, Erik, Ernst, Susanne, Bjarne, Maluue, Betina, Stig, Gunner, Søren og Jeannette
for jeres bidrag til at kredsen stadig er et godt sted at komme.
  /skrevet af, Charlotte Heltved

Vi håber at der næste gang kommer flere, så vi kan komme helt i bund med opgaverne.

Pladsudvalget

Tommy


Gunner


Søren